Hos Selfmade kan du købe alpaca garn af høj kvalitet til gode priser. Vi har et stort udvalg af alpaca fra flere forskellige garnmærker, bl.a. Lana Grossa og vores eget mærke, FRAYA garn.
Gå på opdagelse i vores garnunivers og find lige netop det garn, du har brug for til dit næste projekt. Hvis din strikkeopskrift foreslår alpaca garn, kan du kigge på strikkefastheden og filtrere her på siden, for at finde et garn, der matcher dine behov. Læs vores guide til garnalternativer her, så er du godt klædt på til at finde et garnalternativ og beregne, hvor meget garn, du får brug for.
Hvad er alpaca garn?
Alpaca garn er et eksklusivt materiale fremstillet af ulden (også kaldet fleece) fra alpakaer, de elegante og majestætiske dyr, der græsser i de bjergrige landskaber i Sydamerika. Denne særlige fiber er kendt for sin luksuriøse blødhed, varme og holdbarhed og har længe været værdsat af hæklere og strikkere verden over.
Der findes to typer alpaca fleece. Den mest almindelige kommer fra Huacaya-racen med en tyk, pels, der på mange måder minder om fårets uld. Den anden race hedder Suri, og kendes på dens lange, silkeagtige pels.
Alpacaen stammer fra Sydamerika, hvor den er blevet avlet i mere end 5.000 år. 80-90% af produktionen foregår i dag i Peru, men alpacaen findes også i Bolivia og Chile.
Under det gamle Inkarige var alpakaen en central del af kulturen og økonomien. Inkaerne betragtede alpakaen som en hellig gave fra guderne og værdsatte dens fiber for dens utrolige blødhed og varmeegenskaber. Alpaca fibre blev brugt til at skabe smukke tekstiler og tøj – en utrolig værdifuld handelsvare.
Selv i dag spiller alpacaen en vigtig rolle i mange lokale samfund i Sydamerika, hvor dens uld er en kilde til indkomst og ressourcer. Den fortsatte fascination af alpacaen og dens fiber vidner om dens tidløse appel og betydning i håndværksverdenen.
Hvad er Baby Alpaca?
Baby alpaca er ikke, som navnet kunne antyde, uld fra baby-alpacaer, men derimod en betegnelse for uldens finhed og kvalitet. Ved Baby alpaca ligger fibrenes tykkelse på 19-21 mikrometer i diameter.
Hvad er Royal Alpaca?
Royal alpaca repræsenterer den fineste, blødeste og dyreste kvalitet indenfor alpaca-uld. Ulden klassificeres som 'Royal' på grund af dens utrolige finhed, som måles til mindre end 19 mikrometer i diameter, hvilket gør den endnu finere end baby alpaca.
Er alpaca garn varmt?
Alpaca har en imponerende isolerende og temperaturregulerende effekt, da fibrene har mikroskopiske luftlommer, der gør dem lettere, varmere og stærkere end almindeligt fåreuld. Så ja, alpaca kan være varmt, men da det på samme tid er åndbart og temperaturregulerende, så vil du ikke føle, at du koger, når du har det på. Ulden leder varmen væk fra kroppen, så det føles ikke for varmt.
Alpacauldens fantastiske egenskaber
Uld er en af de mest populære garnfibre, man kan finde, fordi det har en lang liste af gode egenskaber. Særligt dets temperaturregulerende evne gør det til et oplagt valg, når man strikker og hækler beklædning, tæpper mv.
Uldfibrene kommer fra forskellige dyr, og hver fiber har sine egne unikke karakteristika. Alpaca er fx et utroligt let og blødt garn, som er ekstremt slidstærkt; egenskaber der har gjort den mere og mere populær de senere år.
- Blødt og utroligt let: alpaca fibrene er hule hvilket gør det til et blødt og meget lettere garn end andre uldtyper – til sammenligning er det 3x lettere end merinould.
- Tyndt og slidstærkt: fibrenes tykkelse ligger på mellem 12 og 28 mikron.
- Temperaturregulerende: isolerer og varmer, når du er kold, og er åndbart og kølende, når du er varm.
- 22 naturlige farvevarianter: fra naturens side findes alpaca i mange flere farver, og den er desuden utroligt let at indfarve, så der findes et utal af farver at vælge i mellem.
- Velegnet til sensitiv hud: hvis du er uldsart, så er alpaca et godt valg, da det ikke indeholder fedtstoffet Lanolin, som der findes i uld fra får. Nogle er overfølsomme overfor lanolin, hvilket gør at det kan føles kløende.
- Vandafvisende og tørrer hurtigt: alpaca fibrenes konstruktion gør, at de er stort set vandafvisende, og kombineret med den isolerende effekt, er det velegnet til mellemlag, såvel som klassiske sweatre mv.
- Også velegnet til lunere vejr: da fibrene er fine og lette, kan du også bruge alpaca til dine forårsprojekter. Ulden leder varmen og sveden væk fra din krop og holder dig kølig.
Hvad kan man strikke med alpaca garn?
Alpaca er velegnet til mange forskellige typer strikke- og hækleprojekter. Da det er temperaturregulerende, så kan du faktisk anvende det til både tykke, varme sweatre og lettere projekter, som en sommertop eller tshirt.
Du kan bruge alpaca garn til alle former for beklædning, som sweatre, cardigans, toppe og tshirts, samt tørklæder, sjaler, huer og handsker. Da alpaca er superblødt, kan du med fordel bruge det til børnetøj og tæpper.
Vær opmærksom på, at alpaca garn kan give sig pga dets blødhed og dermed ændre sin form en smule. 100% alpaca er derfor ikke optimalt, hvis du vil strikke store projekter, som lange cardigans, da der er en risiko for, at den vil strække sig længere ved brug.
Alpaca garn findes i et utal af varianter. Du kan få 100% alpaca og du kan få garnblandinger, der kombinerer alpaca’en med andre fibre, som fx bomuld, silke, merino, uld og syntetiske fibre. Hver garnblanding har sine egne unikke egenskaber og karakteristika, og fibrene blandes af forskellige årsager; fx for at opnå et endnu stærkere, mere slidstærkt garn, et blødere eller mere fast garn – eller et billigere garn.
Brug alpaca alene eller som følgetråd
Alpaca garn fås i mange forskellige tykkelser og kvaliteter, hvilket betyder, at du kan bruge det alene til tykke såvel som tynde sweatre, bluser, huer mv, men du kan også bruge alpaca som følgetråd i stedet for eksempelvis en mohairtråd. Her skal du dog vælge en af de tynde varianter, fx en blanding af børstet alpaca og silke, som Lana Grossa Setasuri.
Vælger du et alpacagarn som følgetråd i stedet for det garn, der er angivet i din opskrift, så er det vigtigt at du laver en strikkeprøve først, så du er sikker på at du opnår den ønskede strikkefasthed. Dernæst skal du beregne dit garnforbrug ud fra løbelængden på de to forskellige garnkvaliteter.
En verden af garn - online og i butikkerne
Er du vild med garn, så er det oplagt at se hele vores udvalg af lækre garnkvaliteter. Her kan du finde hele overblikket over vores sortiment fra mærker som Dale Garn, FRAYA garn, Du Store Alpakka og Lana Grossa.
Husk også, at du altid kan besøge vores butikker, hvor du kan finde et skønt udvalg af vores garn. Her kan du kan se farverne og mærke kvaliteterne, og finde lige præcis det garn, der matcher dit behov. Vi forhandler også et stort udvalg af strikke- og hækletilbehør, som maskemarkører, omgangstællere og selvfølgelig strikkepinde og hæklenåle.
Har du brug for inspiration, kan du altid besøge vores inspirationsunivers for strik og hækling. Se også vores gratis strikke- og hækleopskrifter.