Hvad er bomuldsgarn?
Bomuld kommer fra bomuldsplanten og er et naturligt fiber, der vokser omkring frøene på planten. Bomuldsplanten har et meget karakteristisk udseende med de hvide bolde, der nærmest ligner candyfloss, og faktisk kan den blive helt op til tre meter høj. Den vokser i varme klimaer med meget sol, og har været brugt til fremstilling af beklædning i flere tusinde år.
Bomuldsgarn er et 100% organisk naturmateriale og består udelukkende af plantefibre.
Garnkvaliteter med bomuld
I denne kategori kan du finde alle vores garnkvaliteter, hvori der indgår bomuld.
Hos Selfmade har vi et nøje udvalgt garnsortiment, og du kan selvfølgelig finde en lang række skønne bomuldskvaliteter - bestående af rene bomuldsfibre eller blandinger. Når man vælger at blande fibrene, så man udnytter de bedste egenskaber, for at skabe eksempelvist et stærkere, lettere, blødere eller billigere garn.
Generelt inddeles fibrene efter oprindelse, dvs plantefibre, animalske fibre og syntetiske fibre, og der er naturligvis fordele og ulemper ved alle tre.
I vores udvalg af bomuldsgarn vil du finde garn bestående af:
- 100% bomuld
- Bomuld og merino blandinger, som
- Bomuld og alpaca blandinger
Garn af 100% bomuld
Ren bomuld er slidstærkt, blødt og utroligt let at arbejde med. Det er et forholdsvist fast garn, som er super populært indenfor hækling, fordi det gør sig godt til alt fra karklude og håndklæder til bamser og babytæpper.
Du kan finde alt vores 100% bomuldsgarn her. Vi har både den helt klassiske og prisvenlige Fraya Colourful eller den økologiske Dale Øko Bomull.
Garn af bomuld/merinould blandinger
Når man blander bomuld og de fine og bløde merinould-fibre, så får man et lettere, mere luftigt og elastisk garn, som ofte kendes som Cotton Merino.
Garnet er utroligt alsidigt og kan bruges til alt fra lækkert blødt babytøj eller -tæpper til en dejlig sommertop eller tshirt.
Er du på udkig efter Cotton Merino, så skal du kigge på fx Dale Lerke og Dale Lille Lerke.
Garn af bomuld/alpaca blandinger
Når man blander bomuld og alpaca-fibre, så får man et blødt og fluffy garn, der er let og luftigt med en skøn tekstur.
Fordelen ved at blande de to fibre er, at man opnår et mere elastisk garn med en finere og blødere struktur, der føles virkelig skønt mod kroppen. Man udnytter uldens egenskaber til at være temperaturregulerende og åndbart, hvilket betyder at man sagtens kan bruge Cotton Alpaca blandinger året rundt!
Er du på udkig efter en skøn alpaca/bomuldsblanding, så kan vi anbefale dig Lana Grossa Natural Alpaca Pelo.
Hvad betyder merceriseret bomuld?
Vil du have et endnu stærkere og mere slidstærkt bomuldsgarn, skal du vælge merceriseret bomuld.
Merceristeret bomuld har fået en særlig overfladebehandling med natriumhydroxid, der danner en tynd hinde af silikone, der beskytter garnets tråde. Dette betyder at garnet bliver blødere, mere slidstærkt og krymper mindre i vask. En behandling, der er meget lig Superwash behandlingen, som man ofte ser ved uldgarner.
Du vil kunne se en synlig forskel på det merceriserede bomuldsgarn og den almindelige. Overfladebehandlingen gør at den merceriserede bomuld ser mere skinnende og blank ud.
Tyndt og tykt bomuldsgarn; hvad betyder bomuldsgarn 8/4 og 8/8?
Du er måske stødt på betegnelsen 8/4 og 8/8, når du har søgt på bomuldsgarn.
8/4 og 8/8 er standardbetegnelser fra Count-systemet, der angiver tykkelsen af garnets individuelle tråde og antallet af tråde, der er brugt til garnet. Det første tal angiver tykkelsen på den enkelte bomuldstråd, mens det næste tal angiver hvor mange tråde garnet er spundet af.
Ved begge typer er der altså anvendt bomuld i tykkelsen 8, mens forskellen ligger i, at de er spundet af henholdsvis 4 og 8 tråde – dvs 8/8 er dobbelt så tykt som 8/4. Du kan derfor vælge at bruge to tråde 8/4 bomuldsgarn for at opnå samme tykkelse som en tråd 8/8.
Jo flere tråde, jo tykkere bliver garnet, og jo kortere bliver løbelængden per 50 gram.
Fordele ved bomuldsgarn
De fleste af os kender til bomuldsgarn, da det er en af de mest anvendte og populære garntyper, der findes, og det er der flere årsager til. Bomuld er af høj kvalitet, og det er blødt og komfortabelt, og på grund af de mange praktiske karaktertræk har denne garntype utroligt mange anvendelsesmuligheder.
Bomuld er et åndbart og allergivenligt naturmateriale med en høj absorberingsevne. Det er et prisvenligt og alsidigt garn, som kan vaskes og tørretumbles (vær dog varsom!).
Vær opmærksom på, at bomuld kan krympe, så lav gerne en strikkeprøve, for at sikre dig, at dit færdige projekt får den ønskede størrelse - særligt, hvis du laver beklædning.
Hvad kan jeg hækle eller strikke af bomuldsgarn
Kun fantasien sætter grænser for, hvad du kan kreere af det skønne bomuldsgarn - vi har samlet en række gode ideer herunder:
1. Let og luftigt sommertøj
Eftersom bomuld ikke er specielt isolerende eller varmende, er det et perfekt valg til lette sommertoppe og bluser. Vær dog opmærksom på, at den manglende elasticitet vil vise sig ved det færdige projekt, du bør derfor ikke strikke eller hækle tætsiddende tøj.
2. Boligtekstiler – karklude, viskestykker, grydelapper, rondeller mv
Strikkede og hæklede tekstiler til hjemmet er populært som aldrig før – det er nyttige småprojekter, der skal laves i et garn, der kan tåle at blive brugt og vasket igen og igen. Her er bomuld et skønt valg, fordi det kan vaskes på 40-60°C og tørretumbles ved lav varme.
Bomuld har også en høj absorberingsevne, hvilket absolut er et must. En klud eller et viskestykke, der ikke kan absorbere vand, er ubrugeligt!
Fordelen ved at strikke karklude, grydelapper og viskestykker er også, at projekterne ikke fylder alverden i tasken, så man kan nemt have dem med på farten.
3. Tøjdyr, bamser og legetøj
Bomuld er et genialt materialevalg, når der skal hækles nuttede bamser og tøjdyr eller legetøj til de kære små. Kun fantasien sætter grænser for, hvad der kan kreeres af skønne hjemmelavede gaver til børn og barnlige sjæle.
Hæklet legetøjsmad er et godt eksempel på, hvordan du kan lave et klassisk stykke legetøj i en luksusudgave – helt uden plastik! Der findes tusindvis af gode hækleopskrifter på alt fra burgere og pizzaer til rugbrødsmadder, frugt og grøntsager, som vil skabe glæde i legekøkkenet.
Hæklede og strikkede bamser og tøjdyr er også et sikkert hit til både babyer og mindre børn, der har brug for en blød og tryghedsskabende ven.
Når du skal hækle eller strikke legetøj, bamser og tøjdyr er bomuldsgarn et oplagt valg. Her kommer den manglende elasticitet dig nemlig til gode, da garnet holder formen langt bedre end fx uld. Det færdige projekt kan også vaskes uden du skal være bange for, at det filter eller krymper uhensigtsmæssigt.
4. Babytæpper og barnevognstæpper
Hæklede og strikkede tæpper til babysengen eller barnevognen er en vidunderlig gave til de nybagte forældre, og også her er bomuld et ganske glimrende materialevalg. Fordelen ved at anvende bomuld fremfor uld er, at bomulden er lettere at vaske og tåler ofte at blive vasket ved højere temperaturer.
Vær dog opmærksom på, at bomuldsfibrene er tungere, så dit bomuldstæppe vil føles tungere end dit uldtæppe. Dette gør måske ikke så meget ved små babytæpper, men vil du lave et stort og lækkert tæppe til dig selv, så er uld måske et mere oplagt valg. Se vores uldgarn her.
Sådan vasker du bomuldsgarn; Håndter dit bomuld korrekt
Når nu du har lagt tid og energi i at strikke eller hækle en lækker trøje i bomuldsgarn, så ville det være ærgerligt, hvis du kom til at ødelægge den ved fx forkert vask. Derfor er det vigtigt, at du ved, hvordan du skal behandle dit bomuld.
Tips til vask af bomuld
- Bomuld kan tåle 40-60°C maskinvask, tjek dog altid garnets banderole.
- Undlad at lægge bomuld i blød, da det kan få farven til at ændre sig.
- Vask dit håndstrikkede bomuld separat, da det kan være mere skrøbeligt end det bomuldstøj, du køber i butikkerne.
- Brug aldrig skyllemiddel, da det ødelægger fibrene i materialet.
Behandler du dine bomuldsprodukter korrekt, så kan det holde sig pænt i den originale form i mange år fremover.
Køb bomuldsgarn online hos Selfmade
Hvis du vil sikre dig et godt resultat til priser, der er til at være med på, så er FRAYA's COLOURFUL et billigt garn af høj kvalitet.
Bomuld fås i mange forskellige varianter og som garnblandinger. Når man blander garnfibre, kan man udnytte de forskellige fibres egenskaber og få et stærkere, lettere/tungere, blødere/mere fast garn end hvis man blot valgte det ene fiber fremfor det andet.
Vi tilbyder desuden fri fragt, hvis du køber stort ind, men uanset, hvad du beslutter dig for, så står vi klar til at hjælpe dig igennem dit køb. Se også vores øvrige udvalg af garn her.
Alt du skal bruge til hækling og strik
Hos Selfmade finder du mere end bare garn! Vi har et stort udvalg af uundværligt hækle- og strikkeudstyr og tilbehør til dine kreative projekter; gå på opdagelse i vores udvalg af strikkepinde og hæklenåle, maskemarkører, maskewire, målebånd og meget mere.
Tag også et kig på vores super lækre udvalg af hækle- og strikkebøger, der er fyldt med spændende teknikker, super skønne opskrifter, tips og tricks - og meget mere!