”Jeg synes, det er ret vildt,” siger Anna Gottlieb smilende. Hun har været i praktik hos Selfmade® i forbindelse med sin konstruktøruddannelse – og skabt to fantastiske symønstre til kjoler i str. 46-60. Vi har sat hende i stævne og spurgt ind til hele processen.
”Jeg har altid været kreativ, men aldrig tænkt, at jeg kunne gå den retning professionelt. Men en dag fandt jeg en uddannelse som konstruktør i København, og det var bare helt rigtigt. Nu tager jeg overbygningen i Herning og er færdig om få måneder.”
”Jeg blev medhjælper i Selfmades kundeserviceafdeling, og så syntes jeg, det kunne være spændende at komme i praktik i konstruktørafdelingen. Jeg har tidligere været praktikant i en virksomhed, hvor tøj var slutproduktet. Så det her var en unik mulighed for at prøve noget helt andet.”
”Når du designer et symønster, skal du nemlig tænke over, at kunderne langt hen ad vejen selv skal kunne vælge, hvilken metervare de vil sy det op i. Det stiller nogle helt andre krav til designet, som er udfordrende og spændende at arbejde med.”
”Jeg fik til opgave at kigge på, hvordan vores symønstre til kvinder i str. 46-60 kunne udvikles. Det var spændende, da jeg selv synes, at der ikke sker så meget i modebranchen på den front.
Så jeg gik i gang med at lave målgruppeanalyser ude i Selfmades butikker. Her fandt jeg to grupperinger, der ønskede noget forskelligt. En ældre, der gerne ville have et løstsiddende design - og en yngre, der efterlyste den type designs, som andre unge kan købe i modebutikker. Jeg valgte den yngre.”
”Begge kjoler er virkelig flatterende, fordi de viser kroppens former frem i stedet for at gemme dem væk. Jeg har arbejdet efter at favne en bred målgruppe ved blandt andet at bruge smock, så de bliver trukket ind i taljen uafhængig af kropstype.
Derudover har jeg sørget for, at kjolerne kan bæres på forskellige måder. Den ene har både et langt og et kort ærme, så man selv kan vælge, om man vil vise sine arme frem.
Den anden har en skulderflæse, der både kan bæres på og off shoulder. Og så synes jeg bare, det er fedt, at kjolerne kan få vidt forskellige udtryk, alt efter hvilken metervare man vælger at sy dem op i.”
”Jeg synes, det er ret vildt! Jeg er stolt af at have lavet et produkt, som alle er så glade for. Mange fra virksomheden har givet mig komplimenter for dem, og jeg glæder mig til, at de skal ud at leve blandt kunderne.”
”Når jeg er færdig med min uddannelse i Herning, vil jeg tilbage til København og arbejde som konstruktør. Det kunne være spændende at være i en modevirksomhed, men det kunne fx også være interessant at arbejde med kostumer. Jeg er åben for det hele.”
Nyt liv til gammel sweater
Anne Hother, Retail, Brand & Digital Director hos Selfmade®, har en 15 år gammel sweater, hun ikke nænner at smide ud. Så hvorfor ikke upcycle den?!