At lave dine egne personlige smykker kan næsten være meditativt. Når du sidder med den tynde nål og putter de farverige perler på, en ad gangen, ser du langsomt et lille mesterværk tage form. Om du vil tilføje smykket til din personlige stil, eller du vil give det til én, du holder af, er helt op til dig.
Træf de rigtige valg fra starten
Har du lyst til at kaste dig over et par hurtige kreative projekter, er smykkefremstilling et godt bud. Her giver vi dig en hurtig gennemgang af nogle af de materialevalg, du skal tage, inden du går i gang med at skabe de fine smykker. Så bliver det nemlig meget lettere for dig at komme godt fra start med alle projekterne!
Valg af perler
Når du har valgt det projekt, du gerne vil lave, skal du finde perler, som passer dertil. Her har vi et stort udvalg, du kan vælge imellem. Vi har fx træperler, glasperler, perler i perlemor, perler i porcelæn, plast og mange andre slags. Vigtigst af alt er, at du finder nogle perler, som du synes er pæne, og som passer i størrelsen til dit projekt.
Du kan naturligvis blande perlerne og skabe dit helt eget udtryk. Mix fx vores Matsuno-glasperler med vores lidt mindre Miyuki-glasperler, og skab nogle spændende kreationer.
Tråd, elastik eller wire?
Om du skal vælge tråd, elastik eller wire til dit smykke, kommer helt an på dit smykkeprojekt. Så beslut først, hvilket projekt du vil give dig i kast med. Vær opmærksom på, at den valgte tråd skal passe til den nål, du vælger. Samtidig skal du også sikre, at nål og tråd kan gå igennem perlerne.
Tråd er generelt godt, hvis du ønsker fasthed i dit projekt. Det kan fx være til perlesyning, som du kan bruge til fx hårspænder, øreringe, armbånd eller halskæder. Wiren er særlig velegnet til projekter, hvor smykket skal holde sig selv eller holde en bestemt form, fx til et armbånd. Hvis du vælger at arbejde med elastik, kan du lave fleksible smykker, som fx er nemme at tage over hånden. Det er rigtig let at arbejde med elastik, så børnene kan også være med.
Nål, splitnål eller…?
Når du har besluttet, hvilken tråd du vil bruge til dit projekt, er det vigtigt, at du vælger den rigtige nål til projektet. Hvis du vælger at bruge en nål med øje, skal du sikre dig, at øjet er stort nok til, at dit valg af tråd eller elastik kan komme igennem. Vores perletråde passer til vores perlenåle, og denne kombination kan du bruge til langt de fleste perler, inklusive vores små Miyuki-glasperler, da nålene er meget tynde.
Vælger du at bruge en splitnål, kan du anvende både tråd og elastik. Nålen splitter på midten, og derfor kan tråden eller elastikken nemt komme igennem. Vær opmærksom på at vælge en perle, hvor nål og tråd kan komme igennem. Hvis du har valgt wiren, kan det være lettere at lave dit smykkeprojekt uden en nål. Brug enden af wiren til at stikke perlerne på.
Værktøj
Lidt afhængigt af dit smykkeprojekt, kan du have brug for et tangsæt til fx fremstilling af øreringe. Et tangsæt består af en spidstang, fladtang og en bidetang. Det er helt uundværligt, hvis du vil lave vedhæng til øreringe. Hvis du laver smykker med elastik, hvor du skal afslutte dit smykke med en knude, kan smykkelim være en god forstærkning til knuden.
Har du spørgsmål til vores tråde, nåle eller andet smykkefremstillingsudstyr, er du naturligvis velkommen til at spørge i vores butikker eller kontakte vores Kundeservice. De er er altid klar til at give dig gode råd og vejledning.
Her får du et par eksempler på smykkeprojekter, som er gode, hvis du vil lave en hurtig gave til én, du holder af. Eller måske til dig selv?
1:
Find alle materialer frem. Den smarte splitnål med dobbeltwire gør det let at tråde elastikken, da du splitter nålen på midten og lægger elastikken ind.
2:
Sæt alle perlerne til din ring på nålen. Start og slut med en perle med et større hul, som kan skjule knuden. Træk herefter perlerne fra nålen til elastiksnoren. Brug evt. en tang, hvis det kan være svært at holde nålen.
3:
Bind et råbåndsknob, stram til, og bind en ekstra knude. Stram knuden godt til igen.
4:
Klip enderne, og put evt. lidt lim på knuden til slut. Gem knuden under en af perlerne med et stort hul for at skjule den.
1:
Find alle materialer frem. Tråd en perlenål med perletråden, og sæt 6 perler på.
2:
Brug dobbelttråd, så du har bedre styr på perlerne. Sy igennem perlerne, så de former en ring. Sy igennem yderligere 3 perler, så du hæfter din ring. Klip trådenden af, og sy den hvide midterperle på. Hæft den ved at sy igennem perle nr. 3.
3:
Sæt 6 nye perler på snoren. Sy igennem perle nr. 1 igen, og form en ring. Stram til, og sy midterperlen på. Hæft den ved perle nr. 3. Og gentag herefter, til du har alle de blomster i din perleranke, du ønsker.
4:
Til slut hæfter du tråden og klipper trådenden af. Lim blomsterranken på hårnålen. Du kan også bruge blomsterranken til at lave en halskæde og lignende projekter.
1:
Find alle materialer frem.
2:
Sæt en perle på et smykkesøm, og drej enden af smykkesømmet væk fra dig selv. Flyt nu tangen rundt, så den ligger øverst efter bukket. Form et øje, og sæt øjet fast på øreringen.
3:
Lav herefter tre snoninger ovenover perlen. Brug en rundtang til at holde øreringen samt en fladtang til at vikle med. Klip det overskydende stykke af smykkesømmet, og klem ind på den afklippede spids. På samme måde monterer du resten af perlerne i øreringen.
4:
Montér til slut ørestikken med O-ringen på øreringen.