Tufting er en spændende og kreativ teknik, hvor du bruger en nål eller en maskine til at trække garn gennem et stramt lærred, hvilket skaber løkker på bagsiden af stoffet. Dette giver en flot tæppeoverflade.

Nogle værktøjer, som vores tuftemaskine, gør endda det hårde arbejde for dig og klipper garnet ved hver bevægelse, så du kan fokusere på at lave det perfekte tæppe uden at bekymre dig om at klippe garnet.

Håndtufting har dybe rødder og kan spores tilbage til nomadiske stammer i Iran, hvor det ældste kendte tuftede tæppe stammer fra omkring 500 år f.v.t.

I dag er der mange forskellige værktøjer på markedet til tufting. De seneste år har den elektriske tuftingmaskine gjort sit indtog i vores hjem og gjort processen meget hurtigere og mere tilgængelig. Det er fantastisk, især hvis du er en utålmodig kunstner (og hvem er ikke det?).

74119 Tufting Tool Manual Tufting HOBBY

1. Spænd lærredet godt op 

  • For at få en vellykket tufting-session er det vigtigt, at dit lærred er stramt spændt ud. Det kræver mere end bare en enkelt omgang med sømmene - du skal stramme lærredet flere gange, indtil det sidder helt fast og ikke kan rykke sig.

  • Dit lærred skal være stramt som et trommeskind og må ikke give efter, når du trykker på det. Sørg for at spænde det ordentligt op fra starten, ellers kan du ende med at forvride tæppets proportioner og ødelægge dit mønster.

  • Tip! Hvis dit lærred skal sidde på rammen i lang tid, kan du pensle tæppelatex over sømmene langs kanterne. Det holder trådene på plads og forhindrer lærredet i at blive slapt med tiden.

2. Tæm dit garn 

  • At få styr på garnet kan være lidt af en udfordring som nybegynder. Det kan føles som om, du skal tråde maskinen igen hvert 15. sekund, og de professionelle videoer på nettet virker pludselig meget fjerne. Men fortvivl ikke! Der er hjælp at hente, når du skal lære at tæmme dit garn.

  • Nogle tuftere går all-in med fancy opsætninger af kroge og løbegange til garnet. Andre bruger garn på "cones", som kan stå på gulvet og rulle sig ud uden besvær. Men for os almindelige mennesker er almindelige garnnøgler den mest tilgængelige løsning. Udfordringen her er, at disse nøgler ofte trækker i en retning, der ikke lige er med på, hvad maskinen vil. Derfor skal du holde et vågent øje og sørge for, at garnet bliver fodret ordentligt, så det ikke hopper ud.

  • Tip! Tag en hættetrøje eller en bluse med krave på og træk garnet bag om nakken, før du går i gang. Hvis du fører garnenden (den ende, du tråder maskinen med) over din venstre skulder, kan du trække mere garn til dig, mens du tufter. Det betyder færre gange, du skal tråde maskinen igen.

3. Tryk hårdere end du tror

  • Når du tufter, skal du huske at trykke maskinen hårdt nok ind mod lærredet - hårdere end du tror! Vent med at trykke på aftrækkeren, indtil maskinen er helt op mod lærredet. Herefter følger du bare maskinens bevægelse opad – den vil nemlig gerne selv trække sig fremad.

  • Hvis du ikke trykker hårdt nok, risikerer du, at garnet ender på den forkerte side eller at du laver hul i lærredet.

  • Tip! Hvis maskinen går lidt for hurtigt, kan du justere hastigheden. Der er en knap i bunden lige ved ledningen, som du kan bruge til at sætte farten ned.

 

Med disse tips kan du forhåbentlig komme godt i gang med tufting. Husk, at alle starter et sted, og det er helt normalt at være lidt klodset i starten. Vi tror på dig!

172A8060

Med en tuftingmaskine kan du nemt lave dine egne tæpper derhjemme. Du skal bare spænde en tufteramme fast på et bord og gå i gang med at skabe de mest fluffy og søde vægtæpper, som alle vil beundre.

Det tager typisk 2-4 timers arbejde, men når du er færdig, kan du hænge dit hjemmelavede tuftede tæppe op og sprede glæde og beundring i dit hjem eller på et børneværelse.

 

Du kan lave tæpper præcis, som du ønsker, med det garn, du har ved hånden. Vi anbefaler, at garnet er af en vis tykkelse og gerne lidt fluffy, så tæppet bliver tæt og blødt.

Tufting fungerer på samme måde som punch needle (eller danella-nål), men maskinen gør arbejdet for dig, så du hurtigere kan lave større tæpperLigesom med punch needle og danella-nål bruges en tuftemaskine eller tuftenål til at trække garn gennem stof og skabe smukke, teksturerede tæppeoverflader.