1200X800 Textile Paint For Children

Tekstilmalingen kommer i alle regnbuens farver og i så store bøtter, at de små børnefingre med lethed kan forvandle sig til små pensler - klar til at skabe små mesterværker.

 

Her er et kreativt projekt, hvor alle kan være med. Mucki fingermalingen fra Kreul til børn kommer i et væld af farver og indbyder alle til kreativ leg og udfoldelse. Stik fingrene ned i malingen, eller lav kartoffeltryk med sjove motiver, så er underholdningen i hus. Kast jer ud i fri leg!

Brug alle sanserne med fingermaling

Vores fantastiske MUCKI fingermaling er vandbaseret og indeholder ingen farlig kemi. Derfor tør vi godt slippe de små børnefingre fri til leg. Børn helt ned til 2+ kan nemlig bruge fingermalingen og få alle sanserne aktiveret.

 

Farvebøttens store åbning gør, at den er let at stikke sine fingre eller hånd ned i. Alternativt kan I hælde malingen på tallerkner eller i skåle, hvis det er nemmere at arbejde med. I kan desuden blande jeres helt egne farver, hvis I hælder malingen op.

 

Fingermalingen er god og drøj med en behagelig konsistens og nem at vaske af i lunkent vand.

 

Når du er færdig med at male med fingermalingen, skal den tørre i op til seks timer, inden du fikserer ved strygning. Husk et klæde imellem.

Du kan købe MUCKI fingermaling i små startsæt, et sæt med de fire grundfarver : gul, rød, blå og grøn, eller et startsæt med fire glitterfarver : pink, blå, sølv og guld. Så er det nemt at komme i gang med at male og sætte sit eget aftryk på projekterne . I kan naturligvis supplere op med enkeltfarver, som vi sælger enkeltvis, hvis I har flere yndlingsfarver.

Leg med teknikkerne

Tekstilmaling i børnehøjde betyder ikke, at I er begrænset til små simple projekter. Tværtimod. At lege med fingermaling giver et utal af muligheder!

 

Kunne det fx ikke være fint at dække festbordet med en dug med små, fine håndaftryk ? Foruden at se festligt ud, kan I også have en fest, når I laver dugen. Smør fingermalingen på håndfladerne, og sæt fingrene på dugen.

 

I kan også lave fine tryk med grøntsager, fx sjove kartoffeltryk, hvor I selv udskærer motiverne. Skal det være en fin ananas, et pænt mønster eller noget tredje? Kast jer ud i det - og slip fantasien løs!

 

Fingermaling har ingen regler, så fold jer også ud med stempeltryk med svampe, pensler og andre ting, I lige har ved hånden. Lav fx flotte cirkler med et drikkeglas dyppet i malingen, eller dyp en snor i malingen, og træk den hen over jeres projekt, så den efterlader fine spor og mønstre.

 

Slå jer løs – og leg med kreativ tekstilmaling i børnehøjde!

1600X1600 Textile Paint For Children