Download gratis PDF Trin for trin guide 1.Tegn blokken op på vliesen som vist på tegningen. Her har vi brugt 3 cm mellem linjerne. Start med et kvadrat i midten (1), og tegn så resten af felterne op som vist på tegningen. Klip det midterste kvadrat (1) 4,5 x 4,5 cm (færdigt kvadrat på 3 x 3 cm). Klip/skær strimler på 4,5 cm i bredden (færdig bredde 3 cm) af de metervarer, blokken skal bestå af.2.Hele blokken syes fra retsiden efter de streger, du har tegnet. Sy med en stinglængde, der svarer til ca. 5 sting pr. cm og 0,7 cm pr. søm. Start med at lægge det midterste kvadrat (1) på vliesen, og nål det fast.3.Læg nu strimlen til felt 2 oven på kvadratet ret mod ret, og nål det fast.4.Sy strimlen fast, start og slut ca. 0,7 cm ud over stregen. Fold strimlen ud, klip det overskydende af, og pres den på plads.5.Læg nu strimlen til felt 3 oven på felt 1 og 2 ret mod ret, og nål den fast. Sy strimlen fast efter de optegnede streger. Start og slut ca. 0,7 cm ud over stregen.6.Fold strimlen ud, klip det overskydende af, og pres den på plads.7.Fortsæt på denne måde, til du har syet hele blokken. Der arbejdes hele tiden i retning med uret set fra retsiden. Når blokken er færdig, klippes/skæres den til, så den yderste strimmel er 3,7 cm bred, og du har et kvadrat på ca. 22,5 cm. Du kan evt. sy stof og vlies sammen i den yderste kant med 0,4 cm søm.8.Du kan også sy en Log Cabin blok uden vlies. Her er fremgangsmåden blot, at du syer delene sammen, klipper/skærer strimlerne til og presser alt sammen i samme rækkefølge som vist. Hvis du syer uden vlies, er det lettest, hvis alle metervarer har samme kvalitet. Pas på undervejs, at du holder formen på din blok. Det kan være en fordel at skære den til undervejs. En traditionel Log Cabin blok er sammensat, så der er 2 sammenhængende sider, der er lyse og 2 sammenhængende sider, der er mørke. Midterfeltet vil ofte være i en rødlig farve, der symboliserer ildstedet i hytten, den mørke side symboliserer den mørke del af hytten og den lyse den side, hvor lyset kommer ind.