Download gratis PDF Trin for trin guide 1.Download vejledningen for at se hvordan du måler op til dit gardin.2.Ombuk bunden 10 cm, og pres. Ombuk yderligere 10 cm, og pres. Sy opsøm fast. Du kan evt. lægge zinkbånd med i ombukket, det får gardinet til at falde flot og anbefales i sær til gardiner i tyndt stof.3.Ombuk hver side 2,5 cm, og pres. Ombuk yderligere 2,5 cm, og pres. Sy side-ombukket fast.4.Ombuk den øverste kant med gardinskinnens højde + 2 cm, hvis du ønsker at skjule gardinskinnen. Hvis du ønsker, at skinnen skal være synlig ombukkes 2 cm.5.OBS: Vend rynkebåndet, så de små "lommer" til at sætte hægterne fast i vender opad.6.Klip rynkebåndet 4 cm længere end den færdige gardinbredde. Ombuk rynkebåndet 2 cm i enden - buk evt. rynkebåndets ende rundt om ombukskanten. Husk, at træksnorene skal være trukket ud.7.Sæt rynkebåndet på med knappenåle. Afstanden fra øverste kant af gardinet ned til øverste kant af rynkebåndet skal være gardinskinnes højde + 1 cm, hvis du vil dække gardinskinnen. Ønsker du gardinskinnen synlig, skal afstanden fra øverste kant af gardinet ned til øverste kant af rynkebåndet være 1 cm.8.OBS: Bruger du vores brede rynkebånd, skal siden, hvor der er 1 cm ned til de små "lommer", vende op mod gardinets overkant.9.Sæt hægter i med ca. 10-12 cm mellemrum. Husk: altid lige antal hægter.10.Rynk gardinet sammen ved at trække i snorene, til du har den ønskede færdigbredde. Bind enderne på snorene sammen med en knude.