Download gratis PDFPssst ...! Tæppet passer perfekt til en dobbeltseng. Trin for trin guide 1.Det færdige tæppe måler 215 x 215 cm. Klip firkanter, se fig. 1. Målene er inkl. 1 cm sømrum. Tip: Skriv firkantens nr. + bogstav på et stykke papir, og sæt det fast på stoffet med en knappenål. Så bliver det lettere, når du skal sy delene sammen. 2.Sy firkanterne sammen med 1 cm sømrum. Pres sømmen fra hinanden efter hver syet søm. Sy delene sammen til større elementer, se fig 2. Forsæt med at sy elementerne sammen, indtil alle dele er syet sammen til 215 x 215 cm, se fig. 3.3.Klip 2 stykker stof til bagsiden (110 x 220 cm), og sy dem sammen til en firkant (218 x 220 cm). Lad et stykke på ca. 25 cm stå åbent til at vende igennem. 4.Klip 1 stykke pladevat (215 x 215 cm).5.Læg patchworkstoffet oven på pladevattet, og sy hele vejen rundt i kanten med 0,5 cm søm.6.Læg patchworkstoffet og stoffet til bagsiden sammen ret mod ret. Sæt knappenåle igennem alle lag, og klip bagsiden til, så den bliver lige så stor som patchworkstoffet. Sy sammen med 1 cm sømrum rundt i kanten.7. Vend retsiden ud, og sy hullet sammen i hånden med små sting.