Download gratis PDF Trin for trin guide 1.Saml alle materialer. TIP: Du kan lave motiverne i andre vævede metervarer eller filt. Skabelonerne kan skaleres op eller ned i størrelse. Lav evt. en ranke eller uro kun med bier.2.Print skabelonerne ud, og klip ud efter de stiplede linjer. Mønsteret er inkl. 0,5 cm sømrum.3.Placér mønsteret på stoffet, aftegn med markeringspen, og klip ud. Æblerne på træet er her tegnet op efter et låg.4.Klip et stykke garn på ca 25 cm til ophæng. Bind dobbeltknude i den ene ende, så garnet ikke glider ud igen, når du har syet det fast. Placér stofdelene vrang mod vrang. Knuden på garnet skal være imellem stofdelene. Sy sammen 0,5 cm fra kanten, og lad et stykke stå åbent til fyldevat og stammen på træet. Skift tråd undervejs, så det matcher stoffet.5.Æblerne er sat fast med vliesofix. Følg beskrivelsen under vliesofix (varenr. 9299) på Selfmade.com.6.Stryg æblerne på trækronen.7.Fyld vat i trækronen og stammen. Brug fx en strikkepind til at fylde vat i stammen.8.Placér enden af stammen i åbningen på trækronen. Sy hullet, samtidig med at du syer stammen 0,5 cm fra kanten. Sy de andre motiver på samme måde.9.Tegn alle detaljer op med markeringspen på den ene del af biens krop. Klip 6 stykker anoraksnor på ca. 7 cm til følehorn og ben. Klip vingen i fx organza.10.Det sorte stykke stryges på kroppen med vliesofix. Fold et læg på midten af vingens lige kant. Læg de to dele til krop vrang mod vrang. Brug markeringerne til at placere følehorn, ben, vinger og garn til ophæng, imellem de 2 lag. Sy stofdelene sammen 0,5 cm fra kanten, og lad et stykke stå åbent til at fylde vat i. 11.Bind knuder på anoraksnoren til biens følehorn og ben. Brodér ansigter og perler på figurerne. Bind alle figurerne på metalringen - og voila, du har din færdige uro.